Close

Behandling

Jeg tilbyder behandling indenfor følgende områder:

 

  •        Angst
  •        Depression
  •        Spiseforstyrrelser
  •        Selvværd
  •        Parforhold
  •  

Jeg arbejder med afsæt i kognitiv adfærdsterapi, der er en videnskabelig anerkendt terapiform. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig særligt effektiv til behandling af angst og depression, men kan også bruges i flere andre sammenhænge, som eksempelvis i arbejdet med spiseforstyrrelser og selvværd. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i ”her og nu” og arbejder målrettet med selvvalgte temaer.

 

Fokus ligger på tænkning som udgangspunkt for forandring og vi arbejder med at udvikle forskellige strategier der får betydning for hvordan du føler, reagerer og handler i en konkret situation.  

 

Hvordan foregår en samtale?

Når vi mødes første gang vil jeg byde dig velkommen, vise dig rundt og fortælle lidt om mig selv.

Derefter vil jeg spørge ind til hvad du forestiller dig, at jeg kan hjælpe med. Måske ved du det allerede, ellers vil jeg hjælpe dig med at finde frem til det. Vi vil bruge god tid på at komme i dybden og jeg vil fortælle dig hvordan jeg forestiller mig at vi kan arbejde med det.

Jeg vil runde samtalen af efter ca 55min og vi kan aftale en eventuel ny tid.